Jeg blev i dag inspireret af, at vi skulle jages ud og stemme om en ændring af grundloven, der skal sikre ligebehandling i tronfølgeriet.
Når det nu er så vigtigt i dag at tage stilling til at at en arvtager til tronen kan være en kvinde, hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud ? Hvorfor skal det være den ældste ? Hvad nu hvis hun er den mindst egnede ? Eller han er den grimmeste ?
Egentlig er det vel diskriminerende at vælge den ældste. Man kunne vælge nogle bedre kriterier. Den flinkeste (det duer ikke for ledere), den ondeste (bedre for ledere), den klogeste (ikke det bedste til ledelse), den smukkeste (ofte et godt valgkriterie for ledere), den højeste (ofte et vinderkriterie) eller den populæreste (ofte brugt, når man har en god spindoktor).
Faktisk skulle der være en lidt bedre proces for at udvælge konger og dronninger i Danmark.
Jeg har et velkvalificeret forslag: udvælgelsen skal foregå i en x-faktorform, hvor konge/dronningeaspiranterne stiller op og gennemfører en audition, får en coach og gennemfører showet efter eget valg. Herefter sidder Danmark (folket), kigger og kan dermed danne sig et objektivt indtryk, som er til at vælge på. Kongen/dronningen vælges herefter ved en almindelig sms-afstemning.
Hvor svært kan det være ?

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder